Tema i oktober og november “TABU”
October 17, 2024
“TABU”
-En prædikenserie om de dybe spørgsmål
I en verden, der ofte føles overfladisk og præget af konstant forandring, søger mange efter svar på de store spørgsmål. Denne prædikenserie inviterer os til at dykke ned i nogle af livets mest grundlæggende temaer, som i mediebilledet ofte håndteres overfladisk og i kirken til tider som tabuer:
27.oktober: “Guld og grønne skove”. Om penge. Er materielle goder vejen til et godt liv? Kan kristne måle deres velsignelse i lokal valuta? Vi undersøger sammenhængen mellem penge, lykke og vores kristne værdier.- 3. november: “Kærlighed ved første blik”. Om kærlighed og sex. Hvordan navigerer vi i et samfund, hvor vores syn på kærlighed og seksualitet konstant udfordres? Vi taler om forelskelse, sex, og kriser i parforhold.
- 10. november: “Enhver er sin egen lykkes smed”. Om Magt og frihed. Har vi virkelig kontrol over vores eget liv, eller er der kræfter, der er større end os selv? Vi går på opdagelse i sammenhængen mellem den frie vilje og Gud i vores liv, betydningen af vores valg og menneskers forsøg på at få kontrol over sit eget - og andres - liv.
Hvorfor deltage på alle tre søndage?
Find dybere mening: Få inspiration til at leve et mere meningsfuldt liv.- Udfordr dine antagelser: Vær med til at stille de svære spørgsmål og søg efter nye svar.
- Styrk dit fællesskab: Oplev fællesskabets styrke og støtte i de store spørgsmål i tilværelsen.
Uanset om du er ny i kirken eller har været med i mange år, er du velkommen til at deltage i denne serie. Sammen vil vi se på hvordan Jesus bryder tabuerne omkring disse klassiske udfordringer.