Blog
Nyt fra missionsmarken - OpenChurch Ndola

Nyt fra missionsmarken - OpenChurch Ndola

September 30, 2023

OpenChurch Ndola er Åbenkirkes menighedsplantning i Ndola, Zambia. I et land med en stor ungdomsgeneration som orienteres og influeres fra den vestlige verden står kirken overfor en spændende udfordring for at være missional og relevant i sin samtid. Åbenkirke arbejder på at tro skal være relationel, både en levende relation til Jesus, men også i den åbne og ærlige relation til hinanden. Netop det har kirken sat ekstra fokus på i denne tid.

Ledende præst, Lene Holliday, skriver:

“OpenChurch Ndola er lige nu i gang med en 40-dages kampagne med temaet: “Bedre Sammen”. Indtil nu har det været en virkelig spændende rejse. Vores fokus på at vokse i kærlighed til hinanden og vores lokalsamfund har givet grobund for mange kreative måder at værdsætte hinanden. Èn af netværksgrupperne bagte pandekager og gav til vores teknik-team for at værdsætte deres indsats.

Alle teams i kirken og netværksgrupper laver samfundsprojekter i denne tid. Én af grupperne bragte mad til et plejehjem og delte Guds kærlighed med disse skønne mennesker, som i vores samfund ofte sidder glemte tilbage. Vi har også hjulpet gadebørn, besøgt hospitaler, fængsler og børnehjem på baggrund af en ny længsel efter at række ud.

Vi glæder os over at flere netværksgrupper startet op. Det giver mulighed for at fællesskabet i kirken styrkes i løbet af ugen.

Ndola Care har også haft et særligt fokus på dem i vores kirke-familie, som har brug for ekstra hjælp og støtte. I samarbejde med andre givere har vi set Gud løfte mennesker ud af håbløshed til et nyt liv, både fysisk og åndeligt!”