Arturs er blevet en ny mand i et nyt land
Arturs er blevet en ny mand i et nyt land
Arturs Silders og hans to små piger på tre og seks år har siden efterår 2023 trofast deltaget på søndagsmøderne og om onsdagen i Familiecafeen. De kører med glæde den lange vej fra Ejsing ved Vinderup for at være med. Men frikirkeliv er noget ret nyt for Arturs, der kommer fra Letland. Han blev en kristen for to år siden, og det har bragt en masse forandringer.
I barndomshjemmet havde der ikke været mange penge at rutte med for hans mor og søskende, for faderen døde alt for tidligt. Så da Arturs blev 18 år, rejste han til Danmark for at prøve lykken. Livet her var så godt, at han i 2016 kom tilbage sammen med sin kæreste.
En ny tilværelse i et nyt land
Det lykkedes at få arbejde på en minkfarm, og han lærte sig at tale engelsk, da sproget dér var engelsk. Efter et par år fik han problemer med sine knæ og måtte stoppe på farmen. Derved mistede han også det hus, som den lille familie boede i. Arturs var ikke en overbevist kristen, men nu havde han brug for Guds hjælp.
- Jo, jeg bad til Gud, men jeg fulgte ikke Jesus, og jeg læste ikke Bibelen. Men jeg havde da en tro, og nu bad jeg. En dag så jeg, at et hus var til salg for bare 74.000 kr., og jeg vidste, at jeg ville kunne renovere det. Jeg henvendte mig til min bank, der ikke ville give mig et lån, fordi jeg ikke havde job. Heldigvis lykkedes det alligevel at indgå en aftale, så jeg kunne købe huset. Jeg begyndte også på danskundervisning i den tid, fortæller Arturs med et af sine mange smil.
I tømrerlære
Efter at have taget truck certifikat kom Arturs i tømrerlære, og i foråret 2024 var han færdig. I dag har han fast arbejde som tømrer, så det er en stor glæde og lettelse for ham. Men der havde været en del hårde bump på vejen i mellemtiden..
- Min kæreste flyttede fra mig sammen med vores to små piger. Vores forhold fungerede ikke. I den tid oplevede jeg en masse stress, og jeg kunne ikke sove om natten.
Syg af stress
- Det blev så galt, at lærerne på tømrerskolen troede jeg var på stoffer, og de kontaktede politiet, som dukkede op på skolen en dag. De stillede mig nogle spørgsmål og tog mig med - de fængslede mig uden at have bevis for deres mistanke.
- Jeg blev frataget min telefon i nogle dage. Og jeg havde ondt mange steder i kroppen, ud over at jeg var i stort underskud af søvn. Det endte med, at jeg blev indlagt på hospitalet.
Min herre
- I den tilstand begyndte jeg alvorligt at revidere mit liv. At jeg ikke altid havde været et godt menneske og havde gjort mange fejltrin, det var sikkert og vist. Pludselig en dag midt i alle mine tanker hørte jeg en stemme, der sagde: ”Hvem er din herre?” Jeg blev klar over, at det var Gud, der talte.. Jeg så et billede af mig selv som en beskidt rotte. Ja, en beskidt rotte! Jeg var fuld af anger over mit liv. Men så formede jeg nogle ord og bad Gud om tilgivelse for alt det forkerte, jeg havde gjort. Ordene flød i nogle minutter. Jeg udøste mit hjerte for Gud.
- Og derefter skete det fantastiske, at pludselig så jeg ikke længere mig selv som en beskidt rotte. Nu så jeg, at jeg var en løve! Og siden har jeg jo forstået, at når vi er tilgivet og er i Kristus, så er vi en ny skabning, ja så er vi som Løven af Juda. Og det var det, der skete med mig i den stund, forklarer Arturs med jubel i stemmen.
Til Letland for at blive døbt
Lægerne kunne ikke finde noget galt, så Arturs blev udskrevet. En dag herefter var han på Facetime sammen med nogle andre fra Letland. En af deltagerne var en kvinde med bopæl i Vejle. Hun var en ny kristen og sagde noget om Jesus til de andre.
-Hun fortalte også, at hun var blevet døbt med troens dåb. Jeg blev nysgerrig efter at høre mere. Hun gav mig et nummer på en pinsepræst i Letland, og jeg kontaktede ham og spurgte, om han ville døbe mig, hvis jeg kom til Letland. Det ville han gerne, så i efteråret 2022 tog jeg af sted og blev døbt af præsten, som også gav mig en bibel.
Online bønnegruppe og gudstjeneste
- Tilbage i Danmark blev jeg en del af en Facebook bønnegruppe med syv medlemmer fra Letland. Vi var regelmæssigt i kontakt, og konceptet var, at hver især sagde noget, og vi sluttede altid af med at bede sammen. De andre opfordrede mig til at bede om at få Helligånden.
- Jeg havde brug for at opleve mere fred og glæde. Sommetider når jeg lå og hvilede mig, mærkede jeg en usynlig hånd, der blev lagt på mit hoved. Det gav mig fred og indre lægedom. Og en dag, da jeg sammen med nogle kristne sad og så en online gudstjeneste i Letland, bad prædikanten en bøn, som jeg bad med på. Den dag fik jeg Helligånden og begyndte at tale i tunger. Gud styrkede mig på rigtig mange måder i denne tid, fortæller Arturs.
Min kirke og mit kald
- Den kristne kvinde i Vejle inviterede mig til møder i Kirkeibyen i Kolding. En dag talte jeg med Lars Bo Olesen dér. Han orienterede mig om kirkerne på min hjemegn, men nævnte også Åbenkirke i Herning, hvor han selv er præst. Jeg bad Gud om at lede mig til den kirke, hvor Han ønskede, at jeg skulle være. Første gang jeg besøgte Åbenkirke var i november 2023. Jeg følte hurtigt, at dette var min kirke, og at Gud ønskede mig her. Så jeg er kommet lige siden! Jeg tager mine små piger med mig om søndagen og i Familiecafeen om onsdagen. Det er de glade for. Jeg er også begyndt at være med fredag aften, når der er tværkirkelig Gadekirke. Det er meget vigtigt for mig at fortælle mennesker om Jesus, og hvad han kan gøre for dem. Det er mit kald og min tjeneste. For få år siden levede jeg et tomt liv, som mange af dem, jeg taler med. Jeg har prøvet alt det, som mange andre mennesker søger lykken i. Og nu ved jeg, at det vigtigste er at have Gud med i vort liv og vor familie. Vi lever kun én gang. Vi må sige ja til Jesus og leve efter hans plan og ledelse, slutter Arturs Silders.
Jeg siger tak for interviewet, og vi starter hver vores bil. Han skal til Silkeborg for at arbejde i nogle timer som tømrer, og derefter tilbage til Herning for at tale med mennesker på gaden. De vil nok blive lige så beriget af at lytte til ham, som jeg er blevet.
